Hjem » Stressforebyggelse-styrk din robusthed

Stressforebyggelse-styrk din robusthed

Vi er som udgangspunkt alle mentalt robuste, men alt efter, hvad livet byder på af oplevelser, udfordringer og erfaringer, kan graden af vores mentale robusthed variere i løbet af livet afhængigt af, hvor godt vi kommer igennem det, vi møder. Man kan sammenligne mentalt robusthed med en airbag, som folder sig ud, når vi har brug for det. At være mentalt robust betyder at du evner både at håndtere og overkomme svære oplevelser og modgang i livet. Du kan selv gøre en aktiv indsats for at styrke din mentale robusthed ved at træne forskellige robusthedsfaktorer. Du kan bl.a. træne din mentale robusthed ved at fokusere på de ting, der lykkedes for dig, som er med til at gøre din dag god. Du kan træne din evne til ikke at smelte sammen med dine tanker og følelser. Du kan styrke dine relationer, som er af stor betydning for, hvordan vi håndtere stress. At indgå i nære positive relationer medfører oplevelsen af samhørighed og forbundethed samt reducerer angst og stress.

Corona har trukket veksler på vores mentale helbred. Vi har i over et år levet i en anden hverdag end den, vi plejede at have. For nogle en hverdag uden at kunne tage på arbejde, gå i skole, besøge bedsteforældre, være sammen med venner, tage til fester, gå i butikker, dyrke sport eller benytte den offentlige transport. Vi har skullet være omstillingsparate, lære nye rutiner som at bruge mundbind, spritte af og holde afstand, og vi lever stadig i en tilstand af uvished om, hvordan det hele ender/hvornår det hele slutter, hvis det slutter.  Sideløbende med Corona bliver vi mødt med høje krav om fleksibilitet og effektivitet, og det kræver mental robusthed at bevare gnisten, at kunne udvikle sig og undgå stress. Alt dette er med til at slide på vores mentale helbred.

Heldigvis kan du gøre noget for at styrke din mentale trivsel og jeg kan hjælpe dig. Mental robusthed er en psykologisk færdighed, der hjælper os til at håndtere modgang, stress og udfordringer.

Et mentalt robusthedsforløb hos mig er et stressforbyggende træningsforløb, hvor du lærer metoder og får konkrete redskaber til at øge din mentale robusthed, så du bliver bedre i stand til at håndtere dine private – og arbejdsmæssige udfordringer.

Du lærer

  • At analysere problemer og sætte dem i et større perspektiv
  • At koble følelserne fra –vi ER ikke vores følelser
  • At holde fokus på det du rent faktisk kan kontrollere gennem realistisk optimisme
  • At passe på dig selv gennem stresshåndtering og meditation
  • At forstå og bringe dine psykologiske styrker og ressourcer i spil
  • At styrke dine relationer
  • At få skabt balance i dit privat – og arbejdsliv