Hjem » Brug dine styrker

Brug dine styrker

Hvad er en styrke og hvorfor er det godt at bruge sine styrker? En styrke defineres som en forud-eksisterende evne for en ganske særlig måde at opføre sig, tænke eller føle på, som er autentisk og virker aktiverende og sætter dig i stand til at fungere, udvikle dig og præstere på optimal vis (Alex Linley, forsker og grundlægger af CAPP, England).

Man kan sige, at styrker er din psykologiske dna, fordi styrkernes psykologiske karakteristika udtrykkes i dine tanker, i dine følelser og den måde du er på. Christopher Peterson og Martin Seligman har gennem et stort 3-årigt forskningsprojekt kortlagt 24 karakterstyrker, der kan findes i alle mennesker. Det er forskelligt, hvilke af styrkerne, der er vores signaturstyrker. Vi har fem signaturstyrker og det er de styrker, vi oftest bruger og som giver os energi at bruge. De styrker vi bruger, når vi er den bedste udgave af os selv. For at finde ud af, hvilke styrker du har, så klik på linket og tag en karakterstyrketest https://www.viacharacter.org/

Forskning viser, at mennesker der bruger deres styrker i arbejdssammenhænge er mere mentalt robuste, oplever mindre stress og er mere engagerede på deres arbejdet. Desuden er styrkerne gode til at bringe dig i flow, så du glemmer alt om tid og sted og bare er tilstede i lige netop det, du er i gang med her og nu. Det man lige skal være opmærksom på, når man kaster sig over styrkearbejdet, at styrkerne også har en bagside. Du kan komme til at overforbruge dine styrker, så det får den modsatte effekt af den oprindelige ide med at hente energi, nemlig at du bliver drænet for energi.

Du kan starte dit styrkearbejde med at kortlægge dine styrker ved enten at tage https://www.viacharacter.org (-via testen) eller gå på opdagelse i, hvad du er god til, hvilke aktiviteter, der giver dig energi, hvornår føler du dig mest, som dig selv, hvilke aktiviteter udfører du med lethed, hvilke ting lærer du hurtigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *