Coaching handler om, hvad vi gør med vores liv. Om at støtte og hjælpe andre til at skabe og leve det liv, de virkelig ønsker. Om at hjælpe mennesker til at indse, at de besidder potentialet til at befinde sig der, hvor de vil og styrke dem i troen på, at de kan gøre noget ved det. Coaching handler om at stille spørgsmål til refleksion, så man finder ind til sine inderste værdier, får brudt gamle mønstre og skaber nye, som man ikke troede var mulige. En coach kan hjælpe dig med at udnytte dit fulde potentiale ved at overvinde barrierer og forhindringer på vejen. Du får hjælp til at finde dit sande jeg og en tro på at du kan nå dit mål. Find din passion i livet – Få afklaret hvad du brænder for, og få konkretiseret og prioriteret dine mål for dit arbejds- såvel som privatliv.
Forskning viser, at du med coaching kan opnå:
- Bedre beslutninger, større commitment i forhold til mål, bedre målopnåelse og resultater
- Større trivsel og livstilfredshed
- Bedre samarbejdsadfærd, håndtering af organisatorisk forandring og beherskelse af omgivelserne
- Større håb, selvtillid, selvkontrol og færdigheder
- Bedre mental robusthed, mental sundhed og helbred
- Mindre ængstelse, stress, udbrændthed / udmatning og depression samt færre helbredsgener