Jeg har bestemt mig for at kigge mine vaner efter, både de gode og de dårlige for at tage temperaturen på, hvad der virker for mig, og hvor jeg skal prioritere anderledes.
Det første jeg vil gøre er at lave en liste med gode – og dårlige vaner for at danne mig et overblik over, hvilke vaner /rutiner jeg er glad for og hvilke, der trænger til en udskiftning. Når det er gjort, bestemmer jeg mig for, hvilken ny vane, jeg vil give opmærksomhed og arbejde med. Jeg anbefaler, at du kun arbejder med én vane ad gangen, for det er energikrævende at ændre rutiner, og det skulle gerne blive en god oplevelse, at gøre noget mere givtigt, end det du plejer. Det vil også være en god ide at gøre dig tanker om, hvordan du husker dig selv på din nye vane. Det kan være, du skal lave en påmindelse på din mobil eller have en post-it hængende.
Husk det tager 21 dage at automatisere en vaneændring. Jeg vil løbende komme med opmuntring og idéer til, hvordan du kommer i mål med din træning.
God fornøjelse😊