Hjem » Taknemmelighed

Taknemmelighed

Taknemmelighed er en bevidsthedstilstand, der er forbundet med påskønnelse af positive oplevelser. At kunne sige tak for det, man kan og det man får af andre er taknemmelighed. Når vi retter vores blik på, hvad andre gør for os, hvad vi får foræret af samfundet og verden omkring os. Vi taler tit om taknemmelighed som en spontant opstået følelse, der rammer os, når alting bare kører og vi tænker, hvor er jeg bare heldig. Får man en uventet god besked eller overraskelse, er det en slags taknemmelighed, men taknemmelighed handler også om den indstilling, vi har til livet. Vi kan bevidst vælge at lægge mærke til det gode, der sker omkring os og for os.

Taknemmelighed er forbundet med oplevet lykke og meningsfuldhed. Når vi udtrykker taknemmelighed for hinanden, styrker vi vores forholdet til det andet menneske.

Du kan øve dig på at blive mere taknemmelig ved at lægge mærke til små kilder til glæde i din hverdag fx et smil fra fremmede, nyvasket sengetøj, mad på bordet, naturen du frit kan benytte. Læg også mærke til, hvad andre gør for dig. Fx at nogen holde døren, en kollega tager en kop kaffe med fra kantinen, at du bliver inviteret på middag hos vennerne. Taknemmelige personer formår fx at udtrykke glæde og og taknemmelighed over at være rask, at kunne bruge sin krop og det andre gør for en.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *